Her kan du se billeder og videoer fra klubbens interne liv: Møder, workshops, skovture og videoture og -opgaver.
For et par år siden var jeg med en fotoklub taget i Dyrehaven en tidlig morgen sidst i september.
Da vi steg ud på parkeringspladsen, mødte der os et lydhav af brølende kronhjorte.
Den oplevelse ville jeg gerne formidle videre til medlemmer af videoklubben.
Vi var derfor nogle stykker (Andreas, Jørgen, Stig og jeg), der troppede op onsdag den 30. september kl 6.15 på parkeringspladsen ved Springforbi.
Stor var min skuffelse, da der ikke var antydning af et brøl i luften. Det var nu også meget tåget.
Ufortrødent begav vi os dog ind i dyrehaven i morgentågen, og fik da også nogle strimler af kronhjortene.
Uden at vi fik de store oplevelser i kassen.
Stig og Andreas var dog stadig sultne efter de rigtige billeder og brugte nogle ekstra timer(dage) på at optage noget bedre.
Her er mit bud på en film, men der kommer også en fra Andreas
Første møde efter sommerferien og efter at restriktionerne var ophævet. Vi var desværre ikke så mange. Nogle var på ferie og andre var forhindret af andre årsager.
Stig og Hans var "faldet" over en mulighed for at lave en film om Pibe mølle, så derfor var vi nogle stykker, der tog til mølledag den 20. juni.
Den 17. Maj 2021 havde Corona nedlukningen varet længe nok, og det var derfor på høje tid at ses igen. Det gjorde vi i form af en lille skovtur til Arresøen.
Den 16. Marts var vi nogle stykker der tog en tur til Eskilsø i Roskilde fjord for at lave optagelser on location.