Søg
Aktuelt
Grønnegadecentret åbner udendørs
- Oprettet: 19. april 2021 19. april 2021
Kære alle tovholdere og frivillige
Så kommer den glædelige nyhed om genåbning udendørs 21. april 10-15 i GrønnegadeCentret.
Det er muligt at benytte toiletter indenfor.
Som I ved har bestyrelsen sat telt op, hvor der må være 10 personer.
Teltbookning:
Det vil være muligt at booke teltet til en enkelt gang eller på en fast ugedag mandag til fredag, i disse tidsrum:
- 10-11.30
- 11.45-13-15
- 13.30-15.00
Teltet bookes på telefonnummer 7232 6820 i tidsrum 12-14. fra tirsdag den 20. april.
Genåbning af Grønnegadecentret ?
- Oprettet: 19. april 2021 19. april 2021
Endelig, den 21. april må vi åbne for centret udenfor. Retningslinjer kommer der mere information om,
først i uge 16, den 19 - 25 april.
Den 21. maj, ser det ud til, at vi må åbne indenfor.
Retningslinjer kommer der mere information om senere.
De bedste hilsner
Anette Høyer
Centerleder
Skovtur
- Oprettet: 15. april 2021 15. april 2021
Kære videovenner
Det er nu snart meget længe siden vi har set hinanden, og det synes vi i bestyrelsen, at der skal gøres noget ved.
Vi har jo alle en alder, hvor vi må forvente, at vi alle er færdigvaccinerede midt i maj måned.
Vi glæder os over at forsamlingsbegrænsningerne er blevet lempet for udendørsforsamlinger.
Vi Inviterer derfor på en lille skov/søtur for egen regning.
Vi foreslår, at vi mødes ved Pøleåens udløb i Arresøen mandag den 17. maj kl. 12.00. Her er der borde og bænke til os alle sammen.
Tag en madpakke, en øl eller sodavand, noget kaffe og dit videokamera med.
Så kan vi snakke lidt sammen - måske om noget andet end corona - og ved samme lejlighed kan vi øve os i at filme fugle i flugt. Der burde være relativt gode chancer for at se fiskeørn, Havørn, skægmejse og isfugl - hvis vi er der længe nok og er lidt heldige.
Du kan tilmelde dig herunder. både hvis du har bil til rådighed eller du gerne vil køre med nogen.
Tilmeld dig her
Vi aflyser/ombooker hvis vejret er dårligt.
To-do videoer om pinnacle 24
- Oprettet: 27. februar 2021 27. februar 2021
Her på youtube kan I finde undervisningsvideoer om pinnacle 24. De gælder også langt hen ad vejen for pinnacle 23.
https://www.youtube.com/channel/UCxc19oZB4SUhyfwjrNHwhyw
Man kan også abbonere på kanalen, så man bliver adviseret når der kommer nyt.
Flere artikler ...
Kom forbi
GrønnegadeCentrets Videoklub (GCV) er en klub for de brugere af GrønnegadeCentret, der interesserer sig for at lave videofilm og -klip.
GCV arrangerer information og øvelser om, hvordan man optager og redigerer videofilm. Det sker ved workshops, besøg af foredragsholdere, eksterne besøg og visning af medlemmernes egne film, ligesom man ser og evaluerer eksterne produktioner.
GCV deltager, hvis der er mulighed herfor, i konkurrencer. Det kan være indbyrdes medlemmer imellem eller imod andre klubbers produktioner.
GCV arrangerer mødeaftener for medlemmernes familie og venner samt GrønnegadeCentrets brugere.
Vi arbejder både med klubbens videoudstyr og med medlemmernes eget.
Du er meget velkommen til at besøge klubben og møde medlemmerne. Vi holder møder om mandagen kl. 9:30 i Grønnegadecentret i lokale "Clematis".